Viser du Event IT’s tilmelding direkte på din egen hjemmeside, er den typisk indlejret i en iframe. Adressen i iframe-koden skal ændres fra event.it til app.event.it.
Sådan gør du
- Find den nye iframe-adresse samme sted i arrangørsystemet, som du normalt henter den.
- Kopiér den nye adresse eller iframe-kode.
- Erstat den gamle adresse i iframe-kodens
srcpå din hjemmeside. - Åbn siden og kontrollér, at den rigtige tilmelding vises på både computer og mobil.
Tip: Tilladelsen under “Mit site” ændres som udgangspunkt ikke. Det er kun adressen i src, der skal opdateres.
Kalder din egen løsning Event IT’s API, skal alle API-adresser ændres fra event.it til app.event.it. Stien efter domænet er som udgangspunkt den samme.
Det skal du kontrollere
- Find alle API-kald, der bruger event.it.
- Udskift domænet med app.event.it.
- Kontrollér især de mest brugte endpoints:
/organizerdetails,/eventlistog/eventdetailsunder/organizerservices/api/v1/. - Test integrationen og kontrollér, at data fortsat hentes og sendes korrekt.
Anbefaling: Når du alligevel ændrer integrationen, kan du samtidig skifte til Basic Auth. Så sendes API-brugernavn og API-nøgle ikke som parametre i selve adressen. Den gamle metode med passphrase og systempassphrase virker foreløbig fortsat.
Bruger du SSO eller OAuth2 til login, kan opsætningen indeholde adresser, der er knyttet til det gamle domæne.
Det skal du kontrollere
- Find callback-, redirect- og logout-adresser, der peger på event.it.
- Opdatér dem til app.event.it hos både Event IT og din identitetsudbyder, hvis løsningen kræver det.
- Test hele login- og logoutflowet med en almindelig bruger.
Din tekniske opsætning kan indeholde event.it andre steder end i synlige links. Det gælder blandt andet webhooks, firewallregler, IP-begrænsninger, allowlists og adresser, som din egen løsning gemmer og genbruger.
Det skal du kontrollere
- Søg efter event.it i webhook- og integrationsopsætningen.
- Kontrollér firewall, IP-begrænsninger og allowlists. Tilføj app.event.it, hvis domænet er angivet ved navn.
- Hvis din løsning gemmer adresser fra Event IT, skal du hente dem igen efter flytningen frem for at rette dem manuelt.
- Test, at beskeder og data fortsat bliver sendt og modtaget.
Har du spørgsmål?
Send gerne siden til din tekniske ansvarlige, eller kontakt Event IT.
